Wellness-massage
Wellness-massage er en afspændingsmassage, der er blød, rolig og meditativ, med fokus på velvære og afstresning. Massagen varer typisk en time.
Massagen er en forkælelse af både din krop og din sjæl. Det eneste du skal gøre, er at slappe af, nyde massagen, og give dig hen i din indre velvære. Efter massagen føler du dig lettet og lys i sindet.
I løbet af en time, kommer jeg forbi alle områder af din krop, fra tæerne til hovedbunden (på nær dine intime områder). Hvis du føler behov for ekstra tid, er det typisk ikke et problem. Jeg afsætter altid god tid.
Alle dine muskler bliver nænsomt masseret, ved at mine fingre og håndrod, med et blidt tryk, gentagne gange, roligt glider over musklen. På de større muskler (lår og ryg), bruger jeg også mine underarme, for at nå lidt dybere ned. Efter den egentlige massage af en muskelgruppe, afslutter jeg med helt blide strøg med håndfladen, inden jeg begiver mig videre til det næste område som skal have opmærksomhed. Massagen vil også omfatte dine led, som forsigtigt bliver manipuleret, så bevægelsesfriheden bliver øget, og eventuelle ledsmerter bliver lindret.
Under massagen afdækker jeg de områder af din krop, som jeg ikke masserer, så du ikke bliver kold, eller føler dig "bar"
Som massageolie bruger jeg ren, uparfumeret mandel- og/eller kokosolie.
Du vælger helt selv, om du ønsker at beholde undertøjet på, under massagen. Jeg vil typisk være iført shorts og T-shirt. Du skal være opmærksom på, at massageolien kan give pletter på tøjet, som dog forsvinder i vask.
Læs mere om praktiske detaljer og de andre massageformer her: Om massagen
OBS! Hvis der er områder af din krop, som du ikke ønsker, at jeg masserer/berører, skal du endelig sige til – gerne på forhånd. På den måde, kan vi undgå ubehagelige eller akavede situationer.