Fysiurgisk massage

Den fysiurgiske massage minder lidt om den traditionelle Thai massage. Massageformen arbejder i dybden med musklerne, hvilket kan løsne op for muskelinfiltrationer og myoser, og løsne muskelfibre, ledbånd og led. Jeg anvender fingre og hænder til at manipulere muskler og led, og underarme/albuer til at lægge pres på de større muskelgrupper. Det kan gøre lidt ondt, når jeg bearbejder muskelinfiltrationer, men hvis det bliver ubehageligt for dig, skal du endelig sige til, så jeg kan arbejde mere nænsomt.

I løbet af en time, kommer jeg igennem hele din krop, fra tæerne til hovedbunden (på nær dine intime områder). Hvis du har behov for ekstra fokus/tid på nogle områder af kroppen, kan det være en god idé, at reservere ekstra tid, så massagen kan blive ekstra grundig, uden at føles forceret.

Under massagen afdækker jeg de områder af din krop, som jeg ikke masserer, så du ikke bliver kold eller føler dig "bar".

Som massageolie bruger jeg ren, uparfumeret mandel- og/eller kokosolie.

Du vælger helt selv, om du ønsker at beholde undertøjet på, under massagen. Jeg vil typisk være iført shorts og T-shirt. Du skal være opmærksom på, at massageolien kan give pletter på tøjet, som dog forsvinder i vask.

Læs mere om praktiske detaljer og de andre massageformer her: Om massagen

OBS! Hvis der er områder af din krop, som du ikke ønsker, at jeg masserer/berører, skal du endelig sige til - gerne på forhånd. På den måde, kan vi undgå ubehagelige eller akavede situationer.

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang